lørdag den 27. februar 2016

Quick Fix

Hele familien er kommet tilbage i hverdagens rumlen med arbejde og skole efter en lang skitur hen over jul og nytår. Pludselig er vinterferien så over os. På arbejdet sker der ikke rigtigt noget og skolen er ferielukket så datteren går derhjemme og keder sig. Da vi er igang med den sidste oprydning efter skituren kommer snakken om ikke vi skulle tage en sidste tur i denne sæson. Det kunne jo være fedt lige at få et quick fix med de sidste carvingsving og endnu engang mærke en godt "preppet" løjpe suse under sig.


Valget faldt på Isaberg Mountain Resort som er placeret inden for ca. 350 km. kørsel fra Polarvognens faste base midt på Sjælland. Vi får pakket mad og grej og er klar til at tage afsted en sen eftermiddag i slutningen af vinterferien.


Vi ruller ud igennem den skandinaviske nat og kommer hurtigt væk fra den svenske vestmotorvej, hvor de sydsvenske landeveje primært deles med store lastvognstræk med millioner af candela i projektørerne på frontgrillet, som gør nat til dag. Endnu engang bliver vi bekræftet i at natkørsel i Sverige er noget ganske andet end at køre ned af Autobahn en sen aftentime. Landevejene i Sverige er gode, brede og ligger godt i læ dybt inde imellem skove og klipper. Find et lastvognstog og hæng så på så længe som muligt. Læg dig på den gode side af 100 meters afstand så er du sikker på at komme frem med jævn og god hastighed. Når så lastvognstoget drejer fra gælder der én regel.............. tænd det lange lys og sørg for at have masser af det. Her er mørkt, rigtigt mørkt og det er rart at se elgene på god afstand.

Vi har planlagt at ankomme først på natten og så smide os på P-pladsen foran porten til campingområdet. Vi bliver dog lidt overrasket over, at der er en kraftig skiltning, der gør klart opmærksom på, at de ikke ønsker overnatning på hverken P-pladsen eller rastepladsen lige over for indkørslen. Vi bruger så en ½ times tid på at afsøge området for mulige steder at sætte benene ned og få et par timer på øjet. Vi vælger pladsen foran Källeryds Kyrka, hvor der er fredeligt sådan en februar nat midt i vinterferien.

Om morgenen er der om muligt endnu mere stille end aftenen før. Hos vintertosser som os, der elsker at campere uden for sæsonen og gerne om vinteren er sådan en helt speciel stilhed en klar indikator på netop en ting....... SNE!!
Ganske rigtigt. I de 5 - 6 timer vi har lumret under dynen og Aldefyret har varmet os, er der faldet ca. 15 cm frisk hvid nysne.
Nu er vi pludselig rigtigt på vinterferie. Aftenen før var vejene sorte og tørre, nu er de forvandlet til smukke hvide vinterveje med udsigt til sneklædte graner. Det er som om der bliver hvisket: "Velkommen til det Sverige vi alle drømmer om......".



Efter indtjekning i receptionen finder vi hurtigt på plads på matrikel 22 med udsigt til løjperne og under 50 meter til den nærmeste lift. Det tegner til at blive nogle rigtigt fine dage her på Isaberg Mountain Resort. Vi er kun få timer hjemmefra og på rigtig vintercamping med både kulde og sne. Et spørgsmål, der ville være nærliggende at finde svar på, kunne være, om det overhovedet betaler sig at køre de mange km. til Alperne for at lufte Rossignol skiene? Det spørgsmål lader vi lige stå et øjeblik.


Vi tilbringer 2 døgn på Isaberg Mountain Resort. Vi får faktisk kørt betydeligt mere intensivt på ski end vi er vant til fra Alperne. Torsdag og fredag er der aftenkøring så mulighederne for mange timer på ski ligger lige til højrebenet. Om aftenen er der fri wifi med i prisen, så det er bare om at få sat film på fra Salomon Freeski og drømme om endnu mere fedt skiløb og oplevelser ude i naturen.






Det store spørgsmål om nord eller syd
Tilbage til spørgsmålet om hvorfor vi ikke blot køre til Sverige på skiferie i stedet for at rakke ned igennem Europa til Alperne.

For Sverige taler, at her er gode løjper med masser af lys i de mørke timer. Her er god plads til børnene og sproget er nemt at arbejde med. Vejnettet er godt at køre på, og man kommer langt på få timer. Skianlæggene er selvfølgelig mindre end i Alperne til gengæld ligger de tæt på hytter og camping. Det er lidt råt og på naturens præmisser, som vi godt kan lide det.

Imod taler de samme erfaringer, som vi har skrevet om andre steder i vores beretninger. Faciliteterne i Skandinavien minder mere om lejrpladser end om campingpladser. Efter vores mening er der en grund til, at svenskerne holder så meget af at rulle rundt i store vogne med prædikatet "vintervogn" malet ud over hele vogntoget. Man skal simpelthen kunne rumme det hele selv. Her er ingen familierum, tørrerum til ski og tøj. Køkkenfaciliteterne ligner noget vi oplevede i vores ungdom på et nedslidte kollegier omkring DTU i Lyngby. Restauranter er der ikke meget af hverken oppe i løjperne eller nede i beboelsesområderne.

Alt ialt mener vi, at der er tale om to forskellige oplevelser. Sydpå er der mulighed for luksus med cafe og byliv. I Skandinavien er det "the real deal" og mere primitivt. Vi elsker at udforske begge dele, når vi rejser rundt i Polarvognen, så vi har ikke et svar på spørgsmålet om, hvorfor man skal gøre det ene frem for det andet. Det bliver et valg for den enkelte.

Vejen hjem
Det er tid at pakke sammen og vende snuden hjemad. De sidste opdateringer på Facebook skal klares og duften af frisk kaffe breder sig, imens den løber i termokanden, der skal gøre turen hjem hyggelig.


Det er begyndt at sne igen, og da vi ruller syd på tager det til. Det bliver til en lang tur ud mod kysten ved Halmstad, hvor vi drejer sydover ad motorvejen imod en Øresundsbro, der ender med at lukke for lette og vindfølsomme køretøjer. Faktisk kommer vi ikke meget over 50 km/t på vejen mod Halmstad. Sneen lægger sig tungt og bliver hurtigt kørt til en fastpresset masse, som er at sammenligne med ren is tilsat sjap. Der er kun en ting at gøre. Vi finder tålmodigheden frem og afstemmer farten efter vejrliget




Nu er polarvognen kørt i hi for resten af vinteren. Vi skal have fikset et par småting og lavet en ordentlig gang hovedrengøring, før vi er klar til nye eventyr. Næste gang vi ruller ud på eventyr vil vejret være lidt varmere, til gengæld vil turen blive betydeligt længere. 

Til Skandinavien har vi kun en ting at sige: "Wee Will Bee Back"

mandag den 11. januar 2016

Jul og nytår 2015/2016

Mange vejfarende har mærket fornemmelsen af at vågne en tidlig morgen og føle daggryet bryde frem af nattens mørke. Farverne, lugtene og lydene er mere intense i disse skumringstider omkring solopgang. Det gælder også på det lille Autohof ved afkørsel 91 lige nord for Fulda på A7, hvor lyset er ved at bryde igennem. Vi er i løbet af natten trillet ind imellem vores store tunge rejsefæller fra motorvejen og fundet ro imellem en tanktrailer og en flok lastbiler der er gået på tidlig juleferie her weekenden før juleugen.



Endnu en morgen gryer i Polarvognen. Kaffen brygges med udsigt fra køkkenvinduet til Tysklands højeste bjerg på 2900 meter.
Imens vi rumsterer lidt rundt og finder tøj og skiudstyr frem, kan vi se, at vejret ikke rigtigt er kalibreret i forhold til Polarvognens vinterrejseplaner. Faktisk har vi haft svært ved at spotte sneen på vores tur ned igennem Tyskland.
På vej op til campingpladsen Aktiv & Familienresort Toriler Zugspitze her i Erwald har vi set, at de nederste løjper henstår fuldstændigt grønne og lifterne derfor selvfølgelig ikke kører.
Derfor søger vi lidt højere op til de mellemste pister, der ligger i 1200 til 1600 meters højde. Her satser vi på at finde lidt mere af "det hvide guld", som vores fritidsinteresse er så afhængig af.



På den anden side af byen Ehrwald ligger skiområdet Ehrwalder Almbahn. Et mindre og familievenligt område med en pæn blanding af blå og røde pister sammen med et par enkelte sorte. Området er en del af samarbejdet Zugspitz Arena og let at tilgå med både egen bil og de offentlige transportmidler, som der er adgang til som en del af liftkortet.

Der er sne på Ehrwalder Almbahn i denne juleferie. Dog er det vådt og tungt, så skiløbet er absolut ikke optimalt. Humøret fejler dog ikke noget, så vi tanker lidt varm chokolade og juice sammen med lidt feriepjatteri, imens vi kigger på de andre skiløbere, der lige som os insisterer på, at sæsonen er igang her d. 21. december.


Nå......! Vi er jo ikke kommet for at drikke os tykke i sød chokolade og lalle rundt i hvid slush ice. Heldigvis kender vi et sted, hvor der næsten med garanti er sne. Zugspitze knejser i næsten 3 kilometers højde og har en gletscher på toppen. Altså er det om at komme tidligt op og ombord i svævebanen, der fører os op i solen og kulden.





Ski området på toppen åbner allerede d. 11 december og tilbyder klingende solskin og godt preppede pister. Det er lidt omstændigt at komme derop fra Østrigs siden. På toppen skal man gå over grænsen til Tyskland og så tage en svævebane ned til ski området. 
Hvis man ikke er vild med de store svævebaner, er det muligt at komme op til ski området på Zugspitze fra den tyske side. Lige uden for Garmisch Partenkirchen finder man adgang til Zugspitzes ski område ved at tage toget i form af en tandhjulsbane.

Polarvognen holder jul i Østrig i år. Juleaftensdag viser vejret sig endnu engang fra den bedste side. Vi har højt klart solskin hele dagen og kan om eftermiddagen nyde kaffen under markisen, inden vi klæder om og samles med de øvrige gæster til julekomsammen i receptionen, hvor personalet hilser på og "das Kristkind" uddeler gaver til børnene og der synges fællessang.

Julemiddagen nyder vi på Restaurent Holzerstuben. Det bliver en rigtig hyggelig aften med traditionelt østrigsk mad, der giver god energi til en hverdag i Alperne. Tilbage ved Polarvognen har julefreden sænket sig over campingpladsen og vores medrejsende vintercampister. Vi kravler til køjs efter en hyggelig aften og er klar til at køre videre mod de Franske Alper 1. juledag.




På denne tur har vi valgt at tage en dag i transit. Vi bryder op om morgenen 1. juledag og vender næsen mod Frankrig langs Bodensee og syd over mod Lyon og videre ned i de Franske Alper. Vi har valgt at køre uden om Schweitz. Både fordi vi ikke vil betale vignetter til både Benzer og Bjørn, og fordi vi godt kan lide de franske motorveje med god plads og bedre mulighed for at få noget ordentligt at spise. F.eks. kan du på de store rastepladser uden for Bourg En Bresse købe luksuskyllinger i kiosken og få frisk steak fritt for under 15 Euro pr. person inkl. kaffe og drikkevarer.

På vejen igennem Tyskland stiger temperaturen voldsomt. Da vi holder pause ved Bodensee viser termometret faktisk 17 grader i solen, og vi bliver da en smule bekymret for, hvor meget sne der er længere syd på.



Efter en lang dag på vejene køre vi roligt ind i en kold, stille og nattelukket Bourg-Saint-Maurice og slår os ned uden for Camping Le Versoyen. Selv om porten lukker kl. 22.00 ved vi, at der ikke er problemer med at komme sent til denne plads. Der er god plads ude foran og toiletbygningen låses ikke om natten. 
Imens støttebenene sættes i asfalten og Aldefyrret snurrer energi i centralvarmeanlægget, børstes der tænder og gøres klar til at få et par timer på øjet.


Bourg-Saint-Maurice er byen, som alle gæster til skiområdet Les Arcs skal igennem. Her er endestation for både shuttelbusser fra Lyon Airport og det franske TGV tog kommer direkte fra Paris og Lyon. Der ud over er der nattoget direkte fra London som ankommer hver lørdag.
På den baggrund er der dage i skisæsonnen, der skal advares en smule imod. Lørdag er skiftedag både på hotellerne og de mange hundrede lejligheder oppe i terrænnet. Derfor kan trafikken om muligt være værre end en varm sommerlørdag i Blokhus på den danske vestkyst.


Til gengæld har Bourg-Saint- Maurice et handels- og cafeliv, som ikke findes oppe i satellitbyerne på bjerget. Her kan der shoppes, drikkes Pastis på den lokale bar og handles hos de lokale på markedet. Alt ialt ren og skær luksus for de frankofile, som sætter pris på livlig snak og god stemning tilsat fransk kaffe, bagværk og hygge.



Feriebarometret svinger op på total velvære. Her er masser af sol og faktisk så varmt, at vi kan drikke kaffe om eftermiddagen under markisen.
I løbet af dagen er der fantastisk ferievejr med temperaturer lige under frysepunktet og frisk preppede pister hver morgen. Det bliver til mange timers godt skiløb og masser af afslapning i solen med udsigt til bl.a. Mont Blanc.




På den sidste del af denne tur har vi aftalt, at Polarvognen skal mødes med Ducatoen, som går under navnet "Fruen". 

"Fruen" ejes af et vennepar og har et liv, som base for et motocrossteam, der bevæger sig rundt i toppen af Danmarkseliten. Også i udlandet er "Fruen" base for træningslejre og oplevelser rundt om i Europa.

Sammen hole vi nytårsaften i et forholdsvis stille Frankrig, som bærer tydeligt præg af at være ramt af omverdenens angreb og involvering i konflikter rundt omkring i verden. 



Det er begyndt at trække op med skyer efter nogle dejlige dage. Det er tid til at vende hjemover. "Fruen" er rullet i forvejen og Polarvognen er nu alene tilbage i det centrale Europa. 
Vi får samlet vores udstyr sammen og gjort klar til at vende næsen nordover igen.

Vi starter på de 1600 km hjemover og indstiller os igen på timerne på vejene og de lange træk imellem tisse- og spisepauser. Et af de steder vi benytter tit når sulten melder sig er steakkæden Buffalo Grill. Det er en kæderestaurant, der er placeret langs de franske hoved- og motorveje, hvor de serverer gode bøffer med en lille smule grønt ved siden af til en fornuftig pris. Om det er god kvalitet har vi valgt, at Polarvognen ikke skal være dommer over. Herfra kan vi blot konstatere, at Buffalo Grill er et solidt alternativ til f. eks. McDonalds og BurgerKing.



Turen hjemover bliver endnu en afslutning på en vintertur, der rykker lidt i tandrødderne. Det starter med masser af regn og blæst op igennem Frankrig og Tyskland. Dette ændrer sig brat, da vi når Hamborg. Her dropper temperaturen til under frysepunktet og det blæser kraftigt op.
Efter en hvilepause nord for Hamborg finder vi ud af, at vi har kurs med fuld fart mod en Storebælts bro, der ikke kan forceres med en stor campingvogn på krogen.

Meddelelsen om problemerne på Storebælt når os, da vi runder Kolding. Derfor er det lidt sent at vende om og køre over Putgarden. Faktisk er vi heller ikke sikre på, at vi kan komme over Femern broen på det her tidspunkt.
Klokken er ved at være på den forkerte side af 2 om natten, da vi tager en hurtig beslutning om at tage over Spodsbjerg-Tårs i stedet for at lægge os og vente et døgns tid ved Nyborg.

Det bliver til at par timer på havnen i Spodsbjerg med stiv kuling og 6 minusgrader. Det er vintercamping for fuld udblæsning på den store skala. Da vi kommer ned på det åbne vogndæk efter en hård overfart har dieselfyret i Benzer kørt under hele overfarten for at holde ruderne isfri.



Da vi efter en hård tur lander hjemme i gårdspladsen, starter vi med at tømme vand af vognen for at undgå frosne rør under opstaldning af Bjørn.
Som det ses, var det en god beslutning. Da det sidste vand løber ud, fryser vandet straks til tapper, når vandstrålens tryk aftager.


Vi sidder hjemme i den varme stue og skriver denne beretning. Hele familien er enige, om at vi endnu engang har haft en fed tur med Polarvognen.

Vi har stået på ski i 10 af feriens 15 dage. Vejret har det meste af ferien været solrigt og mildt uden en sky på himlen. Selvfølgelig kunne der med fordel have været mere sne og derved bedre og mere terræn at køre i. 

Alt ialt skal vi dog sige tak til vores europæiske naboer for deres gode værtskab og for lån af deres fantastiske natur.