mandag den 2. januar 2017

Branäs julen 2016

Polarvognen  er på vej nordover ad den svenske motorvej E6 mod Göteborg. Vi har sat kursen imod Branäs skiresort, hvor julen skal fejres med ski og hygge ved foden af Branäsbjerget. Mørket falder hurtigt på over E6 her i vintermånederne. Så det er om at få tanket og så ellers bare trække så langt nordover som muligt inden næste hvilepause.


Ved Sunne på E45 er det tid til at få et hvil. Vi finder frem til P-pladsen ved Stamfrände-monumentet, som ligger godt beskyttet fra vejstøjen og lidt i læ for vinterblæsten. Her er der et pænt toilet til fri afbenyttelse og gode muligheder for at få strukket benene sammen med hunden på lufteturen.
Da det er d. 23. december sent om aftenen, er der ikke den store trafik omkring os. I de timer vi ligger der, er der blot 2 biler kort nede og vende for at bruge toilettet.
Efter et par timer på øjet og produktion af lidt frisk kaffe går det videre mod Branäs tidligt juleaftens morgen.


Da vi ankommer til en isdækket Branäs camping, er vi faktisk lidt i tvivl om, hvordan vi skal forholde os i forhold til check-in. Det er forholdsvis tidligt, og der er ikke megen aktivitet hverken på pladsen eller i de omkringliggende faciliteter. Vi finder på eget initiativ frem til vores plads og satser på, at vi ikke får for mange problemer med vores tidlige ankomst.
Op af formiddagen finder vi ud af, at der er høflig selvbetjening ved check-in. Nøglen til service-bygningen ligger i en kuvert i et skab ved infocentret, som du selv forventes at finde frem til.



Branäs Camping er, hvad vi i Polarvognen kalder, en "No Nonsens Place". Her er en flad mark med spredte el standere som eneste læmulighed. Pladsen har en samlet servicebygning, som de fleste har forholdsvis langt til. Derved er det samlede komfortniveau direkte synonymt med, hvilket materiel du medbringer til dit ophold.
Til gengæld er der god mulighed for at være lidt sig selv og hyggelufte med hunden i god ro og orden, inden det går løs på løjperne.
Samme hund nyder i fulde drag at få lov til at sove i sofakrogen med indbygget solvarme et par timer om dagen.


Vi er kommet til Branäs for at stå på ski, så hvad er det for tilbud, de kan levere her på det svenske lavfjeld?

Der er ingen tvivl om, at der gøres en stor indsats for at få tingene til at være klar til sæsonstart d. 22. december. Selvom Branäs andre steder i det alpine miljø, ville blive betegnet som en stor kælkebakke, så er der pænt med løjper til rådighed. Snekanonerne har været igang i hele december og forholdene er acceptable dog med mindre forekomster af isede områder hist og her.


Den eneste anke er liftsystemet. Vi oplever for første gang i ski karrieren at være fanget i en stolelift, som efterfølgende må tømmes under kørsel i nødprogram. Andre steder er der hele tiden nedbrud, som kræver at teknikerne bruger timer på at få tingene til at køre igen. Det er synd for området og dets medarbejdere, at de skal trækkes med materiel, der ikke spiller, når der er brugt mange ressourcer på at give gæsterne en god oplevelse.



Apropos selvbetjening. I skiudlejningen er der også udpræget brug af selvbetjening. Faktisk er der ingen forskel på at bestille hjemmefra eller bestille deroppe. Det hele kører på pc og sms. Bagdelen er, at der ikke er meget hjælp at hente, hvis udstyret ikke lige passer, eller man som nybegynder har brug for råd og vejledning. Se mere på vores YouTube kanal

Der var ikke meget julepynt hverken i de svenske byer på vejen til Branäs eller på resortet. Det skuffede især fruen i huset. Heldigvis kom der en julemand forbi om eftermiddagen den 24. december, der tog sig kærligt af de mindste. Og der blev tændt juletræ midt på den centrale plads.



Samlet set bliver det til nogle gode dage på ski i bakkerne ved Branäs. Naturen og vejret viser sig både fra den flotteste og lidt mere barske side under vores ophold. Vi oplever klar frost med sol, diset frosttåge, hård blæst og lækre solnedgange, imens vi nyder pisterne og hyggen hjemme i varmen.




Tiden er kommet til at søge hjemover. Vi sætter kursen sydover og får lidt kørsel i dagslys denne gang. Her er selvfølgelig koldt og glat, så der skal køres forsigtigt. Til gengæld er der ikke megen trafik, så man kommer frem med god jævn hastighed.



Turens sidste overnatning tager vi på havnen i Mariestad, hvor vi sammen med to andre standhaftige vintercampere nyder musikken fra Aldefyret og en stiv kuling, der rusker godt og grundigt i vognen. Ved daggry går det videre ad svenske veje mod Helsingborg og videre mod Midtsjælland.
Så er der kun klargøring og vask af vogn tilbage, før Polarvognen endnu engang stævner ud om kort tid på nye eventyr.


Etiketter: , ,

lørdag den 27. februar 2016

Quick Fix

Hele familien er kommet tilbage i hverdagens rumlen med arbejde og skole efter en lang skitur hen over jul og nytår. Pludselig er vinterferien så over os. På arbejdet sker der ikke rigtigt noget og skolen er ferielukket så datteren går derhjemme og keder sig. Da vi er igang med den sidste oprydning efter skituren kommer snakken om ikke vi skulle tage en sidste tur i denne sæson. Det kunne jo være fedt lige at få et quick fix med de sidste carvingsving og endnu engang mærke en godt "preppet" løjpe suse under sig.


Valget faldt på Isaberg Mountain Resort som er placeret inden for ca. 350 km. kørsel fra Polarvognens faste base midt på Sjælland. Vi får pakket mad og grej og er klar til at tage afsted en sen eftermiddag i slutningen af vinterferien.


Vi ruller ud igennem den skandinaviske nat og kommer hurtigt væk fra den svenske vestmotorvej, hvor de sydsvenske landeveje primært deles med store lastvognstræk med millioner af candela i projektørerne på frontgrillet, som gør nat til dag. Endnu engang bliver vi bekræftet i at natkørsel i Sverige er noget ganske andet end at køre ned af Autobahn en sen aftentime. Landevejene i Sverige er gode, brede og ligger godt i læ dybt inde imellem skove og klipper. Find et lastvognstog og hæng så på så længe som muligt. Læg dig på den gode side af 100 meters afstand så er du sikker på at komme frem med jævn og god hastighed. Når så lastvognstoget drejer fra gælder der én regel.............. tænd det lange lys og sørg for at have masser af det. Her er mørkt, rigtigt mørkt og det er rart at se elgene på god afstand.

Vi har planlagt at ankomme først på natten og så smide os på P-pladsen foran porten til campingområdet. Vi bliver dog lidt overrasket over, at der er en kraftig skiltning, der gør klart opmærksom på, at de ikke ønsker overnatning på hverken P-pladsen eller rastepladsen lige over for indkørslen. Vi bruger så en ½ times tid på at afsøge området for mulige steder at sætte benene ned og få et par timer på øjet. Vi vælger pladsen foran Källeryds Kyrka, hvor der er fredeligt sådan en februar nat midt i vinterferien.

Om morgenen er der om muligt endnu mere stille end aftenen før. Hos vintertosser som os, der elsker at campere uden for sæsonen og gerne om vinteren er sådan en helt speciel stilhed en klar indikator på netop en ting....... SNE!!
Ganske rigtigt. I de 5 - 6 timer vi har lumret under dynen og Aldefyret har varmet os, er der faldet ca. 15 cm frisk hvid nysne.
Nu er vi pludselig rigtigt på vinterferie. Aftenen før var vejene sorte og tørre, nu er de forvandlet til smukke hvide vinterveje med udsigt til sneklædte graner. Det er som om der bliver hvisket: "Velkommen til det Sverige vi alle drømmer om......".



Efter indtjekning i receptionen finder vi hurtigt på plads på matrikel 22 med udsigt til løjperne og under 50 meter til den nærmeste lift. Det tegner til at blive nogle rigtigt fine dage her på Isaberg Mountain Resort. Vi er kun få timer hjemmefra og på rigtig vintercamping med både kulde og sne. Et spørgsmål, der ville være nærliggende at finde svar på, kunne være, om det overhovedet betaler sig at køre de mange km. til Alperne for at lufte Rossignol skiene? Det spørgsmål lader vi lige stå et øjeblik.


Vi tilbringer 2 døgn på Isaberg Mountain Resort. Vi får faktisk kørt betydeligt mere intensivt på ski end vi er vant til fra Alperne. Torsdag og fredag er der aftenkøring så mulighederne for mange timer på ski ligger lige til højrebenet. Om aftenen er der fri wifi med i prisen, så det er bare om at få sat film på fra Salomon Freeski og drømme om endnu mere fedt skiløb og oplevelser ude i naturen.






Det store spørgsmål om nord eller syd
Tilbage til spørgsmålet om hvorfor vi ikke blot køre til Sverige på skiferie i stedet for at rakke ned igennem Europa til Alperne.

For Sverige taler, at her er gode løjper med masser af lys i de mørke timer. Her er god plads til børnene og sproget er nemt at arbejde med. Vejnettet er godt at køre på, og man kommer langt på få timer. Skianlæggene er selvfølgelig mindre end i Alperne til gengæld ligger de tæt på hytter og camping. Det er lidt råt og på naturens præmisser, som vi godt kan lide det.

Imod taler de samme erfaringer, som vi har skrevet om andre steder i vores beretninger. Faciliteterne i Skandinavien minder mere om lejrpladser end om campingpladser. Efter vores mening er der en grund til, at svenskerne holder så meget af at rulle rundt i store vogne med prædikatet "vintervogn" malet ud over hele vogntoget. Man skal simpelthen kunne rumme det hele selv. Her er ingen familierum, tørrerum til ski og tøj. Køkkenfaciliteterne ligner noget vi oplevede i vores ungdom på et nedslidte kollegier omkring DTU i Lyngby. Restauranter er der ikke meget af hverken oppe i løjperne eller nede i beboelsesområderne.

Alt ialt mener vi, at der er tale om to forskellige oplevelser. Sydpå er der mulighed for luksus med cafe og byliv. I Skandinavien er det "the real deal" og mere primitivt. Vi elsker at udforske begge dele, når vi rejser rundt i Polarvognen, så vi har ikke et svar på spørgsmålet om, hvorfor man skal gøre det ene frem for det andet. Det bliver et valg for den enkelte.

Vejen hjem
Det er tid at pakke sammen og vende snuden hjemad. De sidste opdateringer på Facebook skal klares og duften af frisk kaffe breder sig, imens den løber i termokanden, der skal gøre turen hjem hyggelig.


Det er begyndt at sne igen, og da vi ruller syd på tager det til. Det bliver til en lang tur ud mod kysten ved Halmstad, hvor vi drejer sydover ad motorvejen imod en Øresundsbro, der ender med at lukke for lette og vindfølsomme køretøjer. Faktisk kommer vi ikke meget over 50 km/t på vejen mod Halmstad. Sneen lægger sig tungt og bliver hurtigt kørt til en fastpresset masse, som er at sammenligne med ren is tilsat sjap. Der er kun en ting at gøre. Vi finder tålmodigheden frem og afstemmer farten efter vejrliget




Nu er polarvognen kørt i hi for resten af vinteren. Vi skal have fikset et par småting og lavet en ordentlig gang hovedrengøring, før vi er klar til nye eventyr. Næste gang vi ruller ud på eventyr vil vejret være lidt varmere, til gengæld vil turen blive betydeligt længere. 

Til Skandinavien har vi kun en ting at sige: "Wee Will Bee Back"

Etiketter: , ,