tirsdag den 9. august 2011

Svinkløv Camping, den endelige dom.

Så fik opholdet på Svinkløv Camping en ende for denne gang. Det blev til masser af solskin og en smule regn i enden. Det kan man dog ikke laste "Campingfatter" for.

Samlet set har ferien været en succes. Vi har haft fred og ro på en dejlig stor plads. Der har været varmt vand til alle og pænt rent et par gange om dagen på toiletterne. Jeg kan dog anbefale at bruge den nye sanitetsbygning, specielt når det er lidt koldt i vejret.
Butikken på pladsen lider lidt under at værtsparret har opsagt forpagtningsaftalen med Skov & Naturstyrelsen, dette sætter jo engagementet lidt i perspektiv i forhold til at have vare på hylderne. Morgenbrødet fra den lokale brødsnedker fejlede dog ikke noget.

Vi har været på bunker museum i Hanstholm, på kantarel jagt og gået Geocach. Specielt muligheden for at samle svampe og gå Geocach samtidig kan anbefales. Alle har efter sådan en tur plads til at spise lækre svampe i flødesauce med møre kalvesteaks og god vin.



Det store og endelige spørgsmål er om vi kommer igen. Tjaaaa, det bliver spændende at se hvad et nyt værtspar kan få ud af en aftale med Skov & Naturstyrelsen. Når pladsen samtidig giver mulighed for afsondrede pladser i heftig lækker natur vil den absolut være et genbesøg værd.

onsdag den 3. august 2011

Værkstedspriser og god is

Jeg har fra tid til anden hørt og læst beretninger om folk, der medbringer biler til det nordjyske, for at få dem serviceret hos div. værksteder heroppe. Samtidig har jeg plejet en del omgang med nordjyder, der både er fornuftige, prisbevidste og særdeles skeptiske over for skattetrykket. Det der skat kommer jo ovre fra Kjøvenhavn…..!!
Mine oplevelser på et værksted heroppe i det nordjyske kan dog ikke rigtig passe ind i disse beretninger og oplevelser. Efter at have tilbragt formiddagen i et meget fint udstillingslokale, med 1 kop kaffe, må jeg konstatere, at nordjyder betaler det dobbelte i timen hos ”bildoktoren” i forhold til hjemme på djævleøen. (Og nej, jeg var ikke den eneste, der betalte denne pris. Der var op til flere lokale, som blev betjent samtidig…..:))
Vel vel, jeg trøstede mig med at vejen hjem til Svinkløv Camping, gik lige forbi Alice og Lindhardts lille forretning ude i Aabybro. De driver Aabybro Mejeri. Her laver Lindhardt ”Ryaa is”, det mest fantastiske is til både det nordjydske sommerland og til en stor del af patienterne på de danske hospitaler, som har brug for ekstra energi under indlæggelsen.
Går din vej forbi Aabybro, må du ikke snyde dig selv for at nyde is, smør, ost og specialvarer fra den lille butik. Samtidig giver Lindhardt rundvisninger i mejeriet op til flere gange om dagen. Her kan man se det gamle håndværk og maskinerne, der er brugt i generationer til at forarbejde den danske mælk til mejeriprodukter. Husk for øvrigt og spørg om I må se hans firmabil og den godkendte sidevogn…….!!


tirsdag den 2. august 2011

Svinkløv Camping

Så er der tjekket ind på Skov & Naturstyrelsens plads ved Svinkløv. Store dejlige parceller med masser af plads og god afskærmning til naboer. Her er dejligt fri for div. legeland og sportsaktiviteter der ellers er standard på campingpladser rundt om i verden. Her satses der på natur, strand og stilhed.
Internetforbindelse er det dog så som så med. Har kæmpet med 115kb/sek i et stykke tid og opgivet. Her hjælper det ikke at have fri dataoverførsel på 3G. Man er vel i udkantsdanmark…..! (Når i læser dette er jeg placeret på et autoriseret BMW værksted i Ålborg…… dont ask!!)
Pigerne har fået klipklapper fra www.klipklap4you.dk , stor succes. Tak til fru Grønfeldt for lækre poser og små tasker til tøserne.

Opdatering følger ved næste lejlighed for 3G dækning. Nu vil jeg koncentrerer mig om at udnytte tiden til at tjekke en ny Bimmer ud til at spænde foran Bjørnen.....:)