søndag den 23. oktober 2011

Vordingborg og Ore Strand Camping

Vi ankom til en campingplads præget af ydersæson stemning. Det skal siges at lejrchefen leverede lige den service vi elsker mest: " I kan lægger jer hvor i vil. Vejret kan jeg ikke gøre det store ved og hvis i vælger havudsigt vil jeg helst ikke have klager over vinden.......!"
Det gav anledning til en lille gåtur sammen med datteren, hvor efter der blev valgt en plads i vandkanten.


Aftenstemning.


Et hundeliv på farten.


Det blev til en fantastisk aften med udsigt fra sofaen til det blå vand og de første efterårstræk af gæs og ænder ud mod syd.

Næste morgen brager weekenden løs med højt klart solskin og klingende klar efterårsvind der giver anledning til at finde en god jakke frem og tænde lidt op for el patronerne.
Her skal det nævnes at Ore Strand Camping kun har 6 amp. i standerne på pladsen. Det giver lidt udfordringer omkring drift af varmepatroner og el kedel på samme tid...:)!! Heldigvis er standerne udført med automatsikring der kan vippes ind efter uheld.


Morgenfrisk udsigt.
Efter en god gang morgenkaffe gik det af sted til kongebyen Vordingborg. Her skal vi se Gåsetårnet og borgmuseet. En rigtig god oplevelse med datteren som guide rundt i herlighederne.
Sammen med museet ligger der en labyrinthave som helt sikkert er et genbesøg værd lidt tidligere på sommeren.


Gåsetårnet.
                                             
Oppe i Gåsetårnet
                                                             
                                           Labyrinthaven.

Efter en god tur i det gode vejr med masser af sol og frisk luft var det tid til at få provianteret og vendt næsen mod pladsen til en gang frisklavet Gullash og et godt glas vin.
Det er lidt af et drømmejob at være kok på sådan en tur, når udsigten fra komfuret er fantastisk efterårssolskin og til fiskeren der henter dagens fangst hjem.
 
Komfur med udsigt.

                                                                                                                                                                              
Klar til Gullash.







Gullah.

Endnu en dejlig weekend lakker mod enden. Næste gang Bimmer & Bjørn giver lyd fra sig vil kursen være sat mod alperne. Her skal der slappes af, stås på ski, spises, drikkes og fejres nytårs aften i 2953 meters højde. Det blir ski sjov......!!


PÅ GENSYN DERUDE!!



torsdag den 20. oktober 2011

Efterårsferiens træningstur.

Da vejrudsigten for weekenden peger imod nogenlunde tørvejr er der nu en mulighed for at træne lidt før vores kommende juleekspedition til Zugspitze i Østrig.
Der ud over vil Louise gerne vise sine forældre Gåsetårnet og borgruinerne i vordingborg som har været mål for en klassetur i historieundervisningen.

Altså er der nu sat varme på Bjørnen så den er klar til afgang imorgen eftermiddag. Vinterteltet er fundet frem fra depotet og der er reserveret plads på Ore Strand Camping.

Så er det bare at få det sidste grej kastet i vognen og vente på fyraften imorgen.......:)