Løgstør in the autumn.

Familiefødselsdag i det nordlige Jylland, nærmere betegnet på Limfjordsmuseet i Løgstør. Hvad gør vi nu? Fat i Løgstør camping og høre om Polarvognen kunne komme ind på en plan parcel og tanke lidt strøm og varmt badevand.

10 minutter efter mail med forespørgsel er sendt kommer der svar fra Campingmutter:” Ingen problemer, i kommer bare og finder jer et sted. Hvis i kommer om natten holder i blot lige foran bommen, så lukker vi jer ind, når vi vågner.”
Med aftalen på plads blev der takket ja til invitationen og dagen før tidligt om morgenen gik det mod nord

Fremme ved Løgstør Camping bliver vi budt velkommen og får lov til at vælge frit imellem de ledige parceller. Vi finder et hjørne tæt på skoven og hundelufter lågen. Strøm fra land og gang i fyret blev hurtigt etableret og så var det tid til en ”morfar”.

Hjem til Jylland.

Til tider udtrykker jeg hjemve i forhold til at bo i Jylland. Efterhånden må jeg tilstå at det snart er længe siden vi boede på vest siden af Lillebælt og jeg derfor måske har lidt svært ved at argumentere for følelsen. Så hvad er det man ikke har på øerne men som i Jylland vækker så stor en glæde?

 

Tjaee… i Løgstør begynder jeg at kunne støve min hukommelse lidt af. Det sker da vi går en tur forbi den lokale Uno X tank. Fransk Hotdog til 12,- kr…..!! Mistroisk som jeg er, kigger jeg straks efter et IKEA skilt. Det kunne jo være at svensken var begyndt at sælge benzin og diesel under fremmed flag.

Min oplevelse i denne ”pølsehimmel” var først lige begyndt. Den Franske Hotdog blev fremstillet og serveret med et smil og en ”go weekend” hilsen på klingende nordjysk. Ude på gaden igen kan hele familien konstatere at pølsen faktisk er varm uden at være brændt af et eftermiddagsophold på grillpladen. Brødet er sprødt og varmt helt ind til pølsen. Selv dressingen er fordelt ligeligt hele vejen igennem og lægger ikke i en ulækker klump i bunden af brødet. SÅDAN Løgstør…! Det er længe siden det koncept blev smidt i Øresund hjemme på Djævleøen til fordel for latterlige sandwich-pizza- og kebab-barer med intetsigende personale iført uhumske plastik handsker i hygiejnens hellige navn.

Mad anmeldelser og andre tanker om gastronomisk potentiale.

Hvad er det ved gastronomi der er så dragende? Min svigerinde og jeg havde på et tidspunkt en samtale om blogskriveri og hvad der virkelig rykker på denne kommunikationsform. Min svigerindes udmærkede indspark var, at jeg selvfølgelig skulle begive mig ud i gastronomiens og restaurationsbranchens univers for at booste interessen for Polarvognens blog.

Som hun sagde:” Du har arbejdet i næsten 25 år med professionel madlavning, så du har alle forudsætningerne i form af viden, holdninger og erfaring”.

Jeg har egentligt lagt denne tanke om et gastronomisk snit på hylden til fordel for at berette om rejser og oplevelser i ind- og udland.

Det har jeg gjort fordi en blog der skrives på baggrund af rejser og oplevelser uværligt vil tage en drejning hen imod at teste den oplevede gastronomi og samtidig spejle den i min professionelle viden om emnet. Altså er der fare for at udvikle en tendens til at skrive som smagsdommer og ikke nysgerrig rejsende, der gerne vil fortælle en god historie.

For at vise et eksempel på dette fortæller jeg her historien om et restaurationsbesøg på denne tur. Historien er selvfølgelig anonymiseret så jeg ikke uforvarent dømmer en forretning på baggrund af en enkeltstående oplevelse.

I en stor del af det materiale der møder en ved ankomst til Løgstør, slås der voldsomt til lyd for byens gastronomiske muligheder. Vi fik på den baggrund lyst til at prøve lykken med et måltid i byen aftenen inden den store familiefest.

Vel ankommet til det reserverede bord bydes vi velkommen af den søde lokale serveringspige med masser af smil og godt humør.

Vi fatter menukortene og et studie af mulighederne begynder. Kort efter vender den søde servitrice tilbage og vi er klar til at lade festen begynde. Her starter underholdningen så.

Fra dette øjeblik går alt galt. Der er forkerte menukort i omløb, der byttes rundt på bestillinger, maden sammensættes med ingredienser, der ikke er bestilt osv. Ved bestilling af vores kød bliver der spurgt: ”hvordan vi ønsker bøffen stegt”. Da vi efterspørger stegegraden medium-rear får vi dog meldingen: ”kokken bliver voldsomt sur hvis vi virkelig vil have kødet sådan. Her benyttes nemlig kun medium eller gennemstegt”.
Det hele kulminere da undertegnede undrende kan observere at den udleverede Ribeye steak er mistænkelig tør og langt fra virker friskstegt. Da kødet skæres igennem viser det sig at restaurationen åbenbart har sendt den køkkenmedarbejder hjem der står for den medium stegegrad. Tilbage er ham med opgaven gennemstegt.
Faktisk kan det konstateres at der på siden af kødstykket længst fra gæsten er tydelig spor efter tidligere gæsters skæren i steaken. Dette er altså en ”genbrugssteak”.

Vi bestemmer os for hurtigst muligt at afslutte måltidet og se at komme videre. Vi kan jo altid gå på Uno X på vej hjem.

Jeg har igennem min tid i restaurationsbranchen igen og igen stødt på disse restauratører der åbenbart tror at alt er tilladt og gæsterne blot er stærkt beæret over at betræde gulvene i netop deres hellige serveringslokaler. I disse situationer er jeg ikke særlig stolt af mit fag eller disse folk som mener at være en del af et historisk fagligt fællesskab.

Hvis Løgstør skal slå sig op på unikke oplevelser i det gastronomiske univers skal der strammes op. En enkelt forretning af den beskrevne slags kan ødelægge det for hele området.

Heldigvis for både Løgstør og vores familie er der en mulighed for at rette op på den uheldige oplevelse, da vi jo skal besøge en anden af byens restaurationer på denne tur. Nu bliver det spændende at se om det var en enlig svale!!?
……………………………………. Og nu videre med et jeg gerne fortæller om.

Efter en eftermiddag og aften i familiens festlige lag med masser af lækker veltillavet mad, sniger mørket sig frem og det er tid at få dagens sidste kop kaffe og finde under dynerne.



”Morgenstund har guld i mund”.

Effekten af gårdsdagens ”morfar” rammer som regel tidligt om morgenen. Det gælder også for et ellers inkarneret B-menneske som mig. Altså stod den på tidligt op og ud med ”tissetrolden” og fotografiapparatet.

Løgstør camping er ikke lige frem begavet med fantastisk udsigt og landskab. Stemningen er der dog ikke noget galt med på sådan en tidlig efterårsmorgen med begyndende opklaring fra øst.

 

 



Hvad sker der i Løgstør.

En kommentar fra en af de lokale vi mødte er nok det mest rammene, hun sagde:"Løgstør er en by hvor der ikke sker meget i hverdagen. Til gengæld er alle af huse når byen laver arrangementer og aktiviteter."



Havne miljøet er helt sikkert noget der er værd at komme efter på sådanne aktivitetsdage. Der er både lokale fritidsfiskere og aktive museer langs Frederik d.XII kanal.
Landskabet lægger op til lange gåture langs fjorden og ture i baglandet til både kultur og historiske lokaliteter. Også i selve Løgstør udstiller lokale kunstnere i bybilledet og på små gallerier.
Stranden på tangen langs kanalen er helt sikkert et hit til børnefamilier der måske mener at Vesterhavet er en for stor mundfuld for mindre børn.

 

Farvel til Løgstør Camping.

 

Det er tid at vende snuden hjemad. Vi tjekker ud hos "campingmutter" og Polarvognen starter sin færd syd over igennem Jylland mod den hjemlige plads i gården.

Det har været blæsende og koldt under vores ophold her i det nordjyske. Vi har til gengæld fået det nordjyske lune at se under vore korte ophold. Tak for denne gang til Løgstør og tak til alle i deroppe i det nordjyske.

 

Vi ses