Giro d´Alps

Lago Caldonazzo.

Regnen banker tungt på taget og lynene står til højre og venstre over himlen. Klokken er 02.30, og jeg er netop kommet i tanke om, at det måske ikke er så smart at have 2 meter antennemast stikkende op i luften over vognen, når himlen udspyr elektriske ladninger om ørerne på os.

Op og rode med spændeskrue og låger uden at vække hele familien. Kigger kort ud af vinduet og kan se et par hollandske telte der svajer godt under de kraftige vandmasser. Det er nu jeg sætter allerstørst pris på at have fast tag over hovedet og ikke en ½ millimeter sejldug.

Vi er startet hjemmefra et par dage i forvejen. Taget turen igennem et regnvådt og køligt Tyskland og Østrig. Faktisk ser vi ikke rigtig sol, før vi er på toppen af Brenner passet. Herefter går det nedad mod Bolzano og videre af SS12 mod Trento.

Kort før Trento finder vi ly for natten på en ”måske” nedlagt plads ved navn Camping Moser. Pladsen befinder sig bag en selvbetjeningstank og snackbar. Vi bliver ledt om i baghaven og finder et hyggeligt hjørne midt imellem hovedvejen, banelegemet og opstaldede campingvogne.

Næste morgen er det så tid at finde stedet, hvor den første base for ferieoplevelserne skal ligge. Efter et par forgæves forsøg på campingpladser imellem vinmarkerne på vej sydover finder vi frem til Lago di Caldonazzo og pladsen Camping Spiaggia lige i søkanten med egen strand. Pladserne ligger på stribe langs søen, en 4-5 stykker, så det er bare om at starte fra en ende af, hvis man kommer forbi og ikke har ladet sig binde af begrebet ”reservation hjemmefra”

Dolomitterne

Efter et par dasedage er det tid til vores første udflugt i området. Valget falder på Dolomitterne, da Louise og jeg skal have at par toppe til bjergsamlingen.

Første del af turen går imod Cortina D´Ampezzo over Bulliano. Turen bygger sig langsomt op mod bjergene til den ender på byens centrale torv, hvor vi får Espresso og Cafe Latte.

Herefter går det videre op i højderne. Fantastiske udsigter og masser af alpebyer med motionister i alle former. Fra vandringsfolk til klatrere og cyklister der forsøger at gøre rytterne fra Giro d´Italia kunsten efter. Her er masser af skov og prægtige landskaber sammen med en god slat køreudfordringer til den energiske chauffør. Der er ikke noget at sige til at mange motorcyklister har et frydefuldt blik i øjet og en let rysten på hænderne, når de sidder på cafeernes udendørsserveringer. Adrenalin er et herligt narkotikum.

Turens højdepunkt nås i de to bjergpas Passo di Gardena i 2121 meters højde og Passo di Sella i 2240 meters højde. Herfra går det ned igennem Canazei tilbage mod Trento og en let aftenanretning før sovetid.

Turen strækker sig over ca. 400 km. Husk at det ikke er muligt at køre meget mere end 60 km/t på store dele af turen og påregn god tid til at nyde udsigten og et par cafeer.

Verona

”Jeg vil se Verona”! Fruen i huset har talt og mine største feberfantasier om kaotisk italiensk bytrafik kombineret med 35 grader + en meget tæt kulisse fyldt med turister og andet godtfolk begynder at vise sig i pandelapperne. Dette er enhver familiefars værste mareridt…….!

Alt dette bliver dog gjort til skamme i løbet af en dejlig italiensk sommereftermiddag sammen med familien.

Vi kører sydpå fra Trento af SS12 igennem tætpakkede vinmarker med kurs mod Verona centrum. Følg blot hovedvejen hele vejen ind. Når man kommer til floden over for den gamle bykerne gælder det om at kapre en af skråparkeringerne under træerne på højre hånd. Herfra er alt inden for gå afstand og bilen står i skygge.

Fra en bekendt er jeg blevet gjort opmærksom på en klassisk iscafe som fører alle de klassiske is fra Italien. Her kan man se lidt af stilen fra før Italien og verden gik af lave. Stedet hedder ”Savola” og har siden 1939 ligget i søjlegangen på Via Roma i samme bygning som Museo Maffeiano.

Casa di Giulietta er et andet af stederne enhver turist må besigtige, når Verona er på programmet. Stemningen er god og let, når de mange turister lader sig fotografere i porten med alle kærlighedserklæringerne og under balkonen, hvor Julie stod og lyttede til Romeo´s sang.

Shopping er jo også altid en mulighed, og her er der to ting, der er værd at kende til. Verona har faktisk en del designere, der arbejder fra egne forretninger. Her er det muligt at købe tøj, der ikke normalt hænger på stængerne rundt om i Europa. Endelig er begrebet SALDI ikke nødvendigvis lig med det danske begreb BILLIG.

Hjemturen vælger vi at tage op langs solsiden af Lago di Garda. At det fortsat er populært at være ved Garda søen er der ingen tvivl om. Hoteller og små campingpladser ligger side om side langs med søbredden med ”alt optaget” skiltene fremme i indkørslerne. Al parkering er stort set umuligt, så det bliver ikke til den rolige slentretur med fantastiske foto options langs søbredden.

Faktisk lugter her lidt af cremefarvet Ford Taunus 2,0 Savoy årgang 1984 og Niveacreme fra blå dåse. Sorry, men Garda bliver uden os. Der hersker dog ingen tvivl om, at der her skabes masser af gode ferieminder for rejsende fra hele verden.

Camping Spiaggia

Opklaringen ruller langsomt ind over vores lejer. Efter en nat og formiddag med masser af fyrværkeri fra Thor,s span af hidsige bukke er den sydlige temperatur ved at snige sig tilbage på den rigtige side af 30 grader.

Alle ser ud til at have overlevet nattens strabadser omkring os. Dog er der et par af de hollandske teltcampister, der ser en smule ud.

Personalet er i fuld gang med at fylde vejen med nyt stabilgrus og klippe græsset på de ledige pladser. Alt er hurtigt på vej tilbage mod normale tilstande og klar til nye gæster.

Camping Spiaggia virker godt organiseret og velsmurt. Her er pæne og nyere faciliteter, wifi på hele pladsen med lidt god vilje. Her er så til gengæld ikke pool og disco med kopiband som på nabopladserne. Det betyder, at tempoet er lidt langsommere, og lydniveauet betydeligt lavere.

Selv om det ser lidt snævert ud ved indkørslen til pladsen kan vi med de lidt større vogntog godt komme ind. Har man muligheden skal man lægge sig på den bagerste del af pladsen. Her findes de største pladser og bedste muligheder for at manøvrer. Fortryder man halvvejs oppe, er der vendemulighed midt på pladsen i form af en sidevej imellem parcellerne.

De høje tinder og Lyon.

Vi er tjekket ind på Camping La Ferme Du Lac. Pladsen er en genganger fra før Polarvognens tid. Dette var pladsen min datter og jeg landede på efter 14 dages ”alene camping” uden mor i sommeren 2010.

Da vi valgte Camping La Ferme Du Lac i sin tid, var det ud fra kriteriet om gratis pool og wifi. Dette kriterium holder stadig sammen med en rolig atmosfære og kort afstand til både bjerge og storby.

Selvom indkørslen til Camping La Ferme Du Lac ser lidt smal ud skal man intet frygte. Pladsen benyttes af håndværkere, der sammen med deres familier, tilbringer sommeren her. Jeg har personligt set en Wilk 720 med en Renault Master foran manøvre rundt uden de store problemer.

Bjergene.

Om morgenen efter morgentoilettet kan udsigten til Mont Granier nydes fra bænken foran dasset.

Ud over at Camping La Ferme Du Lac ligger ca. 2 timers kørsel fra Chamonix og Mont-Blanc er der en del bjergpas inden for rækkevidde af en dagstur.

Denne gang lykkedes det at komme over Col du Glandon, Col de la Croix de Fer, Col du Télégraphe og Col du Galibier. Tilsammen strækker det sig over 8233 højde meter.

Hjemturen omkring Grenoble byder på en nedkørsel igennem de fascinerende Chaîne de Belledonne. Her kan teknikken med mere motorbremse og mindre skivebremse praktiseres i stort omfang.

Lyon.

Vi brugte en søndag eftermiddag i Lyon. Faktisk var vi ikke specielt velforberedte og vidste ikke engang, hvor det var muligt at parkere. Vi valgte at tage landevejen op langs Rhône floden og herefter den direkte vej fra Chambéry og ind til centrum. Det resulterede i tydelig skiltning mod diverse parkeringsmuligheder. Vi valgte at benytter p-kælderen ved operaen og kunne herfra indtage den første Starbuck inden for 10 minutters gang.

Efter indtagelse af den ædle drik kaffe på Starbuck og behørig opdatering af Facebook gik turen ud i de søndags stille gader. Denne tur udviklede sig til en særdeles positiv oplevelse orkestreret af en slumrende by, der gav plads til at se lidt skævt på indtrykkene og byens udfoldelse af masser af leben og indtryk fra lokale borgere, der under normale omstændigheder ville være forsvundet i shopping og turisme.

Der har nu været holdt hviledag, og i morgen går turen nordover mod hjemstavnen. Denne del af turen er selvfølgelig lidt vemodig, da det samtidig går hjemad mod hverdagen. Jeg er dog sikker på, at der nok skal blive et par foto opportunities.

”Danmark til Eideren”

Det blev til en lille afstikker til Friedrichstadt i Ditmarsken inden den endelige hjemtur. Lige bag diget ved Eideren i det der engang var Danmark og yderste udpost mod det tyske kejserrige.

Campingplatz Friedrichstadt er placeret i gåafstand fra bymidten med gode store parceller til os med ”Romavogntog”. En lille advarsel skal der dog lige lyde: Da hele området ligger i eller under havoverfladen, er det ikke nemt at slippe af med regnvandet. Hele området står faktisk under vand ved kraftig regn, og der er meget blødt længe efter. Vi så en del biler med for stort kugletryk og forhjulstræk have problemer med at få fremdrift i tingene.

Friedrichstadt er en gammel hollænder by med masser af kanaler og historiske bygninger. Rygtet siger, at om vinteren, når kanalerne fryser til, arrangeres der skøjtevæddeløb rundt om byen af de lokale.

For os bliver det dog lidt svært at bevare feriestemningen, da det hele ender med et gigantisk regnvejr. Faktisk insisterer fruen på at tænde gasfyret og lukke døren, da hun ikke mener, at vejret er foreneligt med hendes sommerkulør.

Altså ender en fed tur her. Vi starter ved 17 tiden på hjemturen og trækker igennem til hjemadressen i løbet af natten.

Så er der kun tilbage at drømme om den næste tur ud i verden. Vi ved, at eventyret og oplevelserne ligger og venter derude, så bare vent………. vi er snart på vej igen!