Skandinavisk Sommer Tour

Vi er på vej ned på havnen for at spise is. Efter 3 uger rundt i Skandinavien er ferieturen på vej mod sin afslutning. Vi står ved havnen i Gränna og ser på solen der opsluges af Vännerens dybblå vand bag Visingsö. De sidste unge mennesker kaster sig skrigende ud i det kolde vand for at få sommerens sidste gys og måske lige imponere den man har haft et godt øje til her i sommer.

Vi slentrer stille afsted for så at vende tilbage til det rullende hjem for at sove en sidste gang på dette års sommerferie. Det har været spændende, hårdt, vådt og ikke mindst sjovt at besøge vores naboer mod nord på en tur som startede ca. 3.500 km. tidligere

Godt på vej
Solen varmer kroppen godt igennem sådan en sen torsdag eftermiddag. Jeg ligger fladt på græsset på en parcel placeret næsten ude i Marsken på Ribe Camping. Liggeunderlaget holder ryggen lun og datterens små kluk bevidner, at hun er dybt optaget af Renée Toft Simonsens historie om Karla Superstjerne.

Vi er på første stop på turen rundt i Danmark, Norge og Sverige. Vi er lidt spændte på, hvilke udfordringer og oplevelser der venter forude på sådan et skandinavisk eventyr. Specielt vejret er jeg en smule loren på. Det har resulteret i, at vi har fyldt vognen med oppakning, som vi aldrig har prøvet før.
Nå..... men nu gælder det vestkysten af Jylland fra Ribe i syd til Fjerritslev i nord. Første stop er en overnatning i syd før turen går op langs kysten af vej 181, hovedvej 15, 16 og 11 frem til Jammerbugten.


Ribe er en smuk gammel by, som har rødder helt tilbage i vikingetiden og er en vigtig brik i Danmarkshistorien. Ribe Domkirke er et flot syn, som indvendigt fremstår lys og venlig med flotte klare farver specielt over kirkens alter.
Omkring domkirken ligger den gamle del af Ribe, hvor der er gennemført store arkæologiske udgravninger og efterfølgende restaurering af bykernen. Her er gode muligheder for cafeliv, shopping og traveture imellem de gamle byhuse. Mange steder er der små indslag i gadebilledet, som lige kræver, at man er lidt opmærksom. Eksempelvis dukker som kigger ud på folk i vinduer og Lego i loftet i en port

Uden for Ribe spreder den sønderjyske natur sig ud med Naturpark Vadehavet, som de helt store trækplastre. Også udsigten til domkirken er på en klar dag et aspektkulært skue

Er Ribe en turistfælde? Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg er selvfølgelig farvet af, at en del af min hustrus familie har rødder i Ribe, og jeg kender derfor Ribe "off season". Jeg må dog sige at antallet af autocampere på Kvickly´s parkeringsplads og de mange isspisende udlændinge i gågaden godt kan være lidt overvældende.
Ud fra min erfaring gør Ribe sig bedst i ydersæsonen. På den tid af året kan man uden problemer komme til på museer, cafeer og alle de andre attraktioner uden at skulle stå på nakken af hinanden for at få det perfekte foto af fruen foran vandmøllen inde i gågaden eller op af stormflodssøjlen nede på havnen.

Så går det videre mod nord
Vores færd mod nord starter med kørsel af det, der kan kaldes "bagvejen" op igennem Jylland. Vi triller igennem Esbjerg med kurs mod "Mennesket ved havet". Desværre er parkeringforholdene nær ved kunstværket ikke velegnede til vogntog af vores størrelse. Så da vejret heller ikke rigtigt er noget at grine af, fortsætter vi mod Nymindegab.
Her holder vi en lille pause ude ved skydeterrænnet i Holmsland Klit. Her er der højt til himlen og masser af muligheder for at strække benene. Lidt udfordret af turens første regnbyger bliver det dog kun til en kop kaffe og en gang franske vafler bag i bilen, før vi fortsætter.

Bulbjerg, Svinkløv og lidt solskin
Det er efterhånden en del år siden vi sidst var på camping heroppe i det nordlige. Svinkløv Camping er en genganger for os, som vi har fortalt om tidligere. Skov & Naturstyrelsen, som ejer pladsen, har endnu engang skiftet forpagter, siden vi var her sidst.
Vi synes dog stadig, at pladsen er et besøg værd med masser af natur og  gode vandreture lige uden for bommen og dejligt læ på pladserne, der ligger godt gemt i landskabet. Hvis man er til blæst og fantastisk udsigt er det også en mulighed på Svinkløv Camping. De yderste pladser ligger formidabelt med "bredskærms" udsigt over Jammerbugten.

Vi havde prioriteret at vandre en tur rundt om Bulbjerg, Danmarks eneste fugle fjeld. En dejlig tur med vind i håret og god udsigt. Ved en tilfældighed stoppede vi ind på det lille galleri BULMAR som ligger på vejen ud til Bulbjerg. Her fik vi en snak om lokal kunst, natur og oplevelser i arktisk sammen med en god kop kaffe og lidt hjemmebrygget hyldeblomstsaft.

Afsted mod Norge
En rundrejse i Skandinavien er svær at gennemføre uden at støde på vand et eller andet sted på vejen. Polarvognen benytter helst broer til at forcere sådanne forhindringer. Det er der selvfølgelig mange grunde til. I flæng kan nævnes service, miljø, sikkerhed og vores manglende interesse i frituremad. Alle kan dog nå til et punkt, hvor det bliver nødvendigt at bøje sig for realiteterne For os blev det i Frederikshavn, at vi nåede til punktet, hvor brug af færge blev nødvendigt.
Vi bookede plads på Stena Line, Frederikshavn - Oslo, til en morgenafgang. Hele familien var forberedt på at få det bedste ud af turen med bøger, kaffe og medbragt guf.
Vi kan fortælle, at overfarten var så kedelig og lang, som man kan forvente af et ophold på en godt nedslidt rutebåd, der forsøger at sælge billetter på at være billigst i segmentet af turistbørnefamilier i transit.

Dog var der en ting på turen vi havde håbet på og set frem til: Indsejlingen igennem Oslofjorden. Og hvis det skulle være helt perfekt måtte det gerne være klart solskinsvejr. Alt klappede perfekt...........!

Så til Fjelds
Efter den fantastiske indsejling igennem Oslofjorden var vi klar til at komme videre ud i den norske natur. Altså var det bare om at komme fri af havneterminalen, finde hovedvej E18 og komme ud på den anden side af Drammen for at fange hovedvej 134.

Efter et par timers kørsel blev Garmin sat til at finde nærmeste mulighed for campering og kom frem til en plads i Kongsberg. Pladsen er godt nok sat ind som en officiel plads i Garmin universet. Faktuelt er det en græsplæne bag den tekniske skole, der i sommerferien er lavet om til en overnatningsmulighed. Altså er der vand fra en haveslange, ingen strøm og servicebygninger. Bad og toilet var omklædningsrum til den lokale sportshal, som forøvrigt var i tip top stand.
Alt sammen var fint til et stopover på rastepladsniveau på vej ud mod en kommende ferie.

Faktisk var alt idyl ind til vi begyndte at finde ud af, hvad vi kom til at betale for herlighederne. Prisen var fuldstændig magen til det, vi havde givet på Svinkløv Camping, når man lige havde ganget den norske pris med 0,8. Så var vi lige som igang med ferien................

Hovedvej 134 mod Odda fører os direkte mod Hardangervidda´ vilde og spektakulære natur. Det blev til en fantastisk 260 km køretur med grønne marker imellem klipper beklædt med tæt skov. Vi kom op over højfjeldet, hvor vi så sort granit og søer med mini isbjerge og krystalklart vand. Vejret viste sig fra den både barske og mest bløde side. Lyset var her fantastisk med masser af skift imellem skygge og sol.

  

Odda
Den sidste del af turen ind mod Odda går langs Sandvinvatnet af Hovedvej 13. Ved bredden er lejrpladsen kaldet Odda Camping placeret. Her er der udsigt ud over vandet mod fjeldet og i stille vejr kan Sjursfoss brusen faktisk høres fra pladsen. Under vores ophold fandt vi ud af, at der er tale om en plads, der faktisk er delt i to. Den anden del af pladsen ligger på havnearealet i Odda og er primært anlagt for autocampere og større campingvogne.

Tyssedal Kraftværk
Vi er egentligt kørt til Odda for at vandre ind over fjeldet til Trolltunga. Desværre viser det sig, at vinteren 2015 har sluppet sit tag meget sent i det norske. De lokale og andre gæster berettede om mudder og sne på ruten, der gør det svært og hårdt at komme ind over fjeldet. Det gælder både ruten til Trolltunge og til den nærliggende gletscher.
Vi må derfor søge alternative udfordringer. Det bliver i første omgang en tur op til Tryssedal Kraftværk, som er placeret på ruten op mod startpunktet for turen ind til Trolltunga. Ruten starter på en lille P-plads umiddelbart efter bygrænsen er sluppet til Tyssedal. Turen op tager under en time og kan forceres i moderat tempo af selv let overvægtige danskere som eksempelvis forfatteren selv....

Oppe ved toppen af faldrørrene er der lidt historisk information og det er muligt at komme tæt på det reservoir, som samlede vandet sammen, da værket var i drift. Kraftværket er opført i 1906, og det har været en stor bedrift at bringe materialer og arbejdskraft op af fjeldsiden. Mange af de gamle installationer står intakt tilbage og giver et godt billede af hverdagen, som medarbejderne har haft.

Låtefoss og Husadalen i Kinsavik
Vandkraft og foss hører uvægerligt sammen og ved Odda er der masser af muligheder for at komme helt tæt på. Den første mulighed kommer på hovedvej 13 umiddelbart før dalføringen af vejen munder ud i Sandvinvatnet. Her møder man Låtefoss.
Den ligger lige ud til vejen, og vandet står ud over kørebanen. Det er tydeligvis en af de fosser, hvor turisterne kan komme tæt på uden at skulle bevæge sig ret meget. Her er souvenirbod og en P-plads helt ud til vejen. Det vælter rundt med japanere i udlejningsbiler og biler på ambassadeplader.

Billedet er taget lige bag souvenirboden efter lukketid en sen eftermiddag. Hvis man vil se Låtefoss på en varm sommerdag og have souvenirs med sig hjem, skal man være forberedt på, at her er mange mennesker, og et foto alene uden andre turister vil være svært at opnå.

Det forholder sig anderledes, hvis man er villig til at arbejde lidt for sagen. Kør ud af Odda i nordgående retning af Hovedvej 13 og fortsæt frem til Kinsavik. På havnen ved campingpladsen drejer man op til højre og fortsætter til P-pladsen lige før helikopterlandingspladsen. Så er man ved indgangen til Husadalen. Her ligger 4 fosser på række og bruser ned igennem dalen.

Efter det første stykke med vej op til foden af den første foss og et lille kraftværk, står man over for et valg. Man kan tage den afmærkede sti eller traktorvejen. Vi valgte stien op og traktorspor ned.

Vi endte med at spise frokost ved foden af den tredje foss med udsigt til den fjerde og øverste. Turen op langs faldrørerne og senere op igennem skoven er ikke helt nem og kræver en god arbejdsindsats. 

Faktisk synes vi alle tre, at der blev trukket tænder ud. Dette på trods af mor og fars motionstræning i den lokale bokseklub 2 gange om ugen og datterens træning på konkurrencegymnastikhold. Efter vores mening er det ikke muligt at gennemføre turen uden at medbringe vand, lidt fornuftigt at spise og have passende tøj på. Der ud over kræver turen som minimum gode vandresko med støtte omkring anklen og god påklædning i flere lag. Vi havde god brug af de ekstra T-shirts, vi medbragte, så vi kunne skifte inderste lag og derved blive tørre, før vi satte os til at spise oppe i fjeldet.

Når disse forbehold er taget er der kun positivt at sige. Naturen, farverne og udsigten er formidabel med masser af kontraster. Her er udsigt til fantastiske kræfter i frit fald, tinder med sne på toppen og hvis man lige stopper op og kigger sig omkring, ja så er der selvfølgelig vilde jordbær langs traktorvejen som kan nydes på turen ned efter strabadserne.

Det Norske dugpunkt
Når duggen falder i Norge betyder det på dansk, at det regner. Oven i det udløser fysisk aktivitet en del dug på kroppen i form af sved. Det betyder, at trækket på tørt tøj og håndklæder bliver stort. Faktisk så stort at den lille "vaskemaskine" som står og skvulper bag i bilen, når vi kører, er i brug til rene t-shirts og undertøj næsten hver dag. Dette udløser så et behov for konstant at være opmærksom på muligheder for at tørre tøj.

Som jeg skrev tidligere er det første gang, at vi har så meget grej med, at vi rent faktisk ligger og leger med vægtgrænserne på vognen. Vi har på den gode side af 300 kg frivægt på vognen til ren bagage og forsyninger, så der burde være rigeligt plads. Vi har selvfølgelig mulighed for at fylde 1.000 kg ind i bilen, hvis vi bliver presset på vognens frivægt. Det prøver vi at undgå, da bilen vil blive så fyldt, at den ikke kan benyttes, som base på vores ture ud i naturen og muligheden for at søge ly under en frokost eller kaffepause, derfor forsvinder.

Selv en ting som madlavning bliver en lille smule bøvlet, når det skal foregå udendørs under en opslået bagklap, for at der ikke kommer så meget vand i Chili con carne´n at det bliver suppe i stedet.

Nå men pyt, regn eller sol så er der basale feriebehov, der skal dækkes. Is skal der til, for at det bliver en rigtig sommerferie.

Vi må ud og finde bedre vejr
Efterhånden begynder vejret at sætte sit præg på både humøret og mulighederne for at udfolde vores trang til at få oplevelser med hjem i rygsækken. Noget må gøres.
Vi letter benene og bevæger os videre mod Lærdal. Vi har tidligere fulgt Anne Vibeke rejser og har set hendes film fra Lærdal. I filmen ser der godt og spændende ud med noget liv og nogle seværdigheder, som kunne være værd at køre efter.
Da vi når frem, er vi faktisk ikke helt sikre på, at det er samme sted som Anne Vibeke var under sine filmoptagelser. Her er lidt forladt, for ikke at sige mennesketomt. Omgivelser og bygninger ligner noget, der er forladt for længe siden. Faktisk er her rimeligt DDR´ agtigt, og vejret ligner fortsat noget fra en klam vinterdag i Danmark. Det er dog hverken Anne Vibekes eller Lærdals skyld.

'

Når krisen er størst, er det altid vigtigt at sætte sig ned og tænke sig lidt om. Vi brygger kaffe og spiser hønebrød, imens vi slapper lidt af og kigger lidt på kortet. Datteren får tid til at filosofere lidt, imens de to gamle tager en slapper.

Efter lidt summen bliver vi enige om at trille mod Sverige. Et af delmålene er alligevel placeret lige på den anden side af grænsen, så vi kan jo altid tage et break på vejen, hvis vejret skulle begynde at arte sig.

Og sørme om det ikke begynder at gå den rigtige vej efterhånden, som der komme kilometer under hjulene. 

Vang i regionen Valdres
Vi ender på Bøflaten Camping i Vang på E16. Her fik vi plads ned til søen med en formidabel udsigt op mod fjeldet. Samtidig endte vi for første gang i Norge på en plads med gode sanitetsbygninger, der faktisk også blev gjort rene op til flere gange dagligt.

Lige uden for campingpladsen fik vi så turens første måltid, der var værd at nævne. Når man går til højre ud af indkørslen på Bøfladeten Camping, kommer man til den gamle Vang Kro, som idag er lavet om til Mjøsvang Cafe AS

Maden er selvfølgelig norsk, så burgerdressing er lavet på römme tilsmagt med bearnaisedressing fra spand, og der er selvfølgelig ananas i salaten.
Ingen kan dog sige at god service og rigtigt stegt kød sammen med friske sprøde pommes frites er og bliver en succes. Tak for lækker mad.

Skjøld
God mad, godt vejr og et varmt bad giver mod på nye eventyr. På Valdres hjemmeside kan man planlægge ture og andre aktiviteter. Vi finder frem til fjeldet Skjøld, som ligger lige over for campingpladsen.
Man kører lige ud af indkørslen over E16 og op i fjeldet. Det er en såkaldt "Bomvej". Det betyder, at det koster ca. 50 Nkr. at køre op og parkere med bilen ved turens udgangspunkt ca. 9 km. fra hovedvejen. Turen starter i ca. 900 meters højde og toppen er i ca. 1.400 meters højde.
I introduktionen står der, at ruten kan gennemføres af 6 til 7 årige og betegnes som medium i sværhedsgrad. Her skal man være sig meget bevidst om, at det er ud fra norske standarder at sværhedsgraden sættes og ikke ud fra danske erfaringer med Himmelbjerget og Hammer Bakker.

Vi fik set Norge fra den bedste side. Masser af sol, udsigt og ikke mindste motion. Vi spiste en frokost med spektakulær udsigt og var godt og vel brugte, da vi nåede hjem i vognen. Den aften blev det kun til et par hurtige koteletter på den lille Cadac med salat og brød til før der var udsolgt.

............ lige en lille ting. Når nordmænd bruger udtrykket "bratt" betyder det stejlt. Meget stejlt!

Ind i Sverige og tilbage til en gammel kending
Orsa Camping er for os en gentagelse af et tidligere besøg i 2009, hvor vi fandt pladsen ved lidt af en tilfældighed. Siden da er der ikke sket nævneværdige forandringer.
Orsa Camping ligge syd for den svenske "Myggegrænse" og tiltrækker derved mange svenskere og nordmænd fra den nordlige del af landene, som her holder sommerens ferie midt i Skandinavien.
Pladsen er placeret direkte ud til søen med 800 parceller spredt ud over et stort areal. Her er mange mennesker men størrelsen af de enkelte parceller gør, at det ikke føles trangt.
Pladserne langs søen er de mest eftertragtede og derfor også der, hvor der er mest trafik. Vælger man en plads i udkanten eller bagest på pladsen, er der gode muligheder for at ligge i fred og ro uden en evig strøm af promenerende børnefamilier på vej i vandland eller hen til cafeen for at købe is og benytte gratis wifi.

På pladsen kan man altid finde de seneste, de klassiske og de lidt specielle modeller fra de svenske vintervogns fabrikanter. Ofte er der også nogle lækre trækdyr på vogntoget i form af enten en klassisk og restaureret bil eller en model af passende størrelse til at trække i de øvre vægtklasser inden for campingvogne. Gennemsnitligt er det i Orsa, at vi har set flest vogne med boogieaksler og minimummål på den gode side af 7 meter.

En lokal specialitet på Orsa Camping er, at der ikke bliver kigget skævt til dem, der tænder "Svenskerbelysningen". Faktisk er det så populært, at de tyske og øvrige europæiske modeller bliver fikset op til at kunne tilslutte strømstikket ved trækket til 220 volt stikket, så vognen kan tænde positionslysene uden at være født med denne lille specialitet. 

Selv om der er et rigt udvalg af store vogne, er der selvfølgelig også plads til de helt små.

Orsa
Byen er som skrevet tidligere et yndet feriemål for svenskere og nordmænd. Det giver grundlag for en masse aktiviteter hen over sommeren. Orsayran og den årlige Orsadragfest med masser af US biler er nogle af de tilbagevendende events.
På Orsa Camping er der hen over sommeren ugentlige arrangementer med musik og fællesdans som er utroligt populært i Sverige. Hele kulturen omkring dans og musik i Sverige er samlet i Danslogen. På deres hjemmeside er hele sæsonens programmer tilgængelige, så hvis vejret driller, eller der er brug for at finde aktiviteter på en ferie i Sverige, er der her rige muligheder for at finde hyggeligt samvær og masser af godt humør.

I Dalarnes Län er der bjørne. Og i Orsa er der Orsa Bjørnepark, som er placeret ca. 10 km. uden for byen lige op til ski terrænet Orsa Grønklit. Her finder man alle de skandinaviske rovdyr sammen med et par stykker fra længere øst på i Sibirien. Parken fortæller også om den samiske kultur og giver et alternativt bud på, hvordan et folk kan se på verdenskortet i kontrast til den, som vi i Danmark betragter som normal.

I forhold til de store danske parker er Orsa Bjørnepark lidt mindre. Alt færdsel foregår til fods imellem store anlæg med masser af bevoksning og strategisk placerede udsigtsplatforme. Det kan kræve tålmodighed at få nogle af dyrene at se. Eksempelvis ulv og los er meget sky. Faktisk er det først her ved vores andet besøg i parken, at vi fik set de to spændende dyr helt tæt på.

Mora

Under et besøg i Orsa kan der blive brug for at shoppe lidt. Det kan klare i nabobyen Mora, hvor der både er gågade, cafeer og store butikker uden for bykernen, der byder på alt, hvad en familie på tur lige står og mangler.

Til forskel fra mange byer i Sverige fremstår centrum af Mora ikke mennesketomt og blottet for handelsliv. Her er en velbesøgt hovedgade med gode butikker med tøj, fjeldudstyr, sko og meget andet.

En anbefaling kan sendes i retning af Helmers konditori og cafe, hvor der serveres klassisk svensk kaffe og kage af den gammeldags slags. Faktisk er Helmers konditori og cafe nævnt i Lonely Planet Travelguide som highly recommended.

Mora er også målby for det sagnomspunde 90 km langrendløb Vasaløbet, der har være afholdt siden 1922 og har start i Sälen.

Snuden mod Stockholm
Sidste delmål på turen er Stockholm. Her skal der shoppes og forhåbentligt skal vi have lidt godt at spise.

Vi starter i Gammel Staden som ligger tæt op af kongeslottet med et spindelvæv af små gader og smøger. Her er lidt turistet og en del af de gamle gader ligner den første del af Strøget i København inklusiv souvenirbutikker og rumænske grupper, der forsøger at få dig til at spille på, hvor kuglen under de tre kopper ligger. Husk at kigge efter dem, der hjælper med at lokke folk til at spille ved selv at satse som en del af skuespillet og husk at de typisk er en fem seks stykker i og omkring ham, der fører kopperne rundt med kuglen under. Hvis man holder lidt afstand til flokken, kan man tydeligt følge det manipulerende teater intetanende asiatiske turister med spillemani, bevæger sig ind i.

Der er selvfølgelig masser af muligheder for at få kreditkortet til at gløde. Fruen og datteren fandt rig mulighed for at bruge et par timer på diverse populære tøjmærker. 

På pladsen foran Stockholms teater var der marked med masser af svampe og bær, som sammen med boder fulde af gammelt skrammel, læs "antikviteter", bidrog til en god markedsstemning.

Havnen i Stockholm er en seværdighed helt i særklasse. Det er egentlig ikke en rigtig havn, som vi kender det med moler og kajer. I Stockholm kommer skærgården helt ind i byen. Her er et maritimt miljø med masser af gamle træskibe, som er flot restaureret. Mange sejler enten som turbåde eller i fast rute rundt i skærgården, som kan sammenlignes med de københavnske forstæder.

Hvis man har et par dage i Stockholm og gerne vil se lidt af det klassiske miljø i Sverige kan man hoppe på en af de små færger og tage en heldagstur rundt til øerne i skærgården. Undervejs er der cafeer og små beværtninger, som man kan supplerer eventuelt medbragt mad med.

Når aftenen falder på, og man bevæger sig imod T-banen, kan der jo passende sluttes af med en detox menu bestående af vilde æbler. For os blev det dog til et alternativ, der hedder Astrids, et lille sted i forstæderne, som ligger tæt på en af de stockholmske campingpladser. Her fik vi turens bedste middag inklusiv top service af et personale, der virkelig leverede varen.

Vejen hjem
Efter et par dage i den svenske hovedstad er det tid at finde vest over mod Danmark og den hverdag, der venter derhjemme. Vi slipper storbyen op af formiddagen og sætter endnu engang fartpiloten til. Garmin indstilles på "Find Hjem" og timerne ruller sammen med kilometerne under hjulene. Da vi når frem til Gränna, er det tid til at få sovet lidt. I skumringen drejer vi ind på Grännastrandens Camping. Vi kommer sent, så der er kun pladser ude på boldbanerne til de store vogne. Så det bliver 12 volt og bare lige benene i jorden for at sove.

Inden sengetid skal vi lige en tur ned og nyde det sidste af solnedgangen og trække det sidste feriestemning ud af vores tur.

På den måde sluttes ringen i årets ferieberetning. Vi er tilbage, hvor historien startede på havnen i Gränna med en flot udsigt og en sidste is, inden ferien er slut.

Efterskrift
Vores vogn er nu afleveret til service, og der er lidt småting den lokale campingdoktor lige skal have styr på.
Samtidig med at denne beretning skrives og sættes sammen, arbejdes der allerede på planlægningen af næste tur. Kursen bliver sat sydover for at se på lækre biler og masser af teknik i et andet af vores nabolande.
Når en historie, som denne skabes, og alle billederne redigeres, kommer tanken automatisk om vi vender tilbage til vores skandinaviske nabolande en anden gang. Til det kan vi svare JA. Selv om vi har oplevet mange forskellige ting på turen, er der en speciel ting, der drager os: Naturen hos vores nordlige naboer er fascinerende og dragende Vi skal der ud igen, hvor der ikke er så mange andre end os selv, og vi skal der ud, hvor det giver bonus i form af fantastiske naturoplevelser, hvis bare der ydes en indsats.